SoMe Specialist

Social Media & Content Specialist til MovieHouse Hellerup & Helsingør
Er du typen, der ser en god Reel eller TikTok og tænker: “Den idé kunne vi gøre endnu bedre”? Og er du samtidig lidt mere end almindeligt glad for film? Så er det måske dig, vi leder efter.
MovieHouse søger en Social Media & Content Specialist, der kan være med til at udvikle vores tilstedeværelse på sociale medier og skabe indhold, som får folk til at stoppe op i deres feed – og forhåbentlig få lyst til en tur i biografen.
Du kommer til at arbejde med både MovieHouse Hellerup og MovieHouse Helsingør, og dit indhold vil spænde fra de store filmpremierer og events til de små øjeblikke, der gør en tur i MovieHouse til noget særligt.
Vi leder efter dig, der både kan få idéen, gribe kameraet, filme, klippe og få indholdet ud at leve. Du har blik for, hvad der fungerer på de forskellige platforme, følger med i trends og ved, at godt content ikke bare skal se godt ud – det skal også skabe engagement og resultater.
Hvad kommer du til at lave?
Du får ansvar for en stor del af processen fra idé til færdigt indhold. Dine opgaver vil blandt andet være at:
• Idéudvikle, filme og redigere indhold til vores sociale medier
• Skabe både organisk indhold og content til paid social
• Være til stede ved premierer, events og andre aktiviteter og omsætte dem til godt content
• Holde øje med trends og nye formater på især Instagram, TikTok og øvrige relevante platforme
• Planlægge, poste og følge op på indhold på vores sociale kanaler
• Følge performance på vores content og bruge resultaterne til løbende at gøre det endnu bedre
• Samarbejde med kollegerne i både Hellerup og Helsingør om kampagner, events, film og oplevelser i biograferne
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har 1-3 års erfaring med sociale medier og content creation – gerne med erfaring inden for paid social.
Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alt, men vi håber, at du:
• Er stærk til at skabe content og har erfaring med både video, foto og redigering
• Forstår de forskellige sociale platforme og ved, at godt TikTok-content ikke nødvendigvis er det samme som godt Instagram-content
• Har erfaring med eller interesse for paid social og performance marketing
• Kan arbejde selvstændigt og drive en idé hele vejen fra tanke til publicering
• Har styr på dine projekter og deadlines
• Er god til at samarbejde med både kolleger, influencers og eksterne content creators
• Har erfaring med værktøjer som Meta Business Manager, TikTok Business Manager eller lignende
Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du er glad for film.
Du behøver ikke kunne citere hele The Godfather eller kende samtlige Oscar-vindere siden 1929. Men film, premierer og biografoplevelser bliver en stor del af din hverdag, så vi håber, du synes, det er mindst lige så spændende, som vi gør.
Hvordan er det at arbejde i MovieHouse?
MovieHouse er først og fremmest en biograf – og biograf skal opleves.
Det betyder, at du ikke kun kommer til at sidde foran en computer og planlægge næste uges opslag. Du kommer tæt på filmene, gæsterne, premiererne og stemningen i vores biografer i både Hellerup og Helsingør.
Vi har en uformel hverdag med plads til idéer, initiativ og til at prøve nye ting af. Samtidig har vi ambitioner for MovieHouse og for den måde, vi kommunikerer og markedsfører vores biografer på.
Du får derfor mulighed for at sætte dit eget præg på vores sociale medier og være med til at udvikle den måde, MovieHouse arbejder med content på. Og ja - nogle gange arbejder du, når andre går i biografen
Film, events og premierer finder ikke kun sted mellem kl. 9 og 16.
Derfor skal du være indstillet på, at aften- og weekendarbejde er en del af jobbet. Det kan eksempelvis være, når der er en stor premiere, et særligt event eller bare en oplagt mulighed for at skabe godt indhold, mens der er liv i biografen.
Til gengæld får du en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens – og hvor dit “kontor” nogle gange er en fyldt biografsal lige før lyset dæmpes.
Det praktiske
Arbejdssted: MovieHouse Hellerup & MovieHouse Helsingør
Arbejdstid: Fuldtid – med aften- og weekendarbejde som en naturlig del af stillingen
Startdato: Hurtigst muligt / efter aftale
Løn: Efter kvalifikationer
Lyder det som dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV – og meget gerne eksempler på content, du selv har skabt. Det kan være en portfolio, TikTok-profil, Instagram, annoncer, videoer eller noget helt andet, der viser os, hvad du kan.
Du skal skrive til event@moviehouse.dk
Vi glæder os til at se, hvad du har lavet og måske skabe det næste sammen med dig. For eventuelle spørgsmål kan du kontakte Jacob Elkær-Hansen , 60528860
